Serviceeftersyn priser - Silkeborg

Gastjek

Gastest er et totaltjek af vognens gasinstallationer ifølge Sikkerhedsstyrelsens krav. Der foretages et eftersyn af regulator og slange, samlinger i og under vognen, gennemføringer og en total oversigt over de apparater i vognen, der bruger gas. Der laves kontrol af aftræk, røggasmåling og ventilationsforhold, samt lukketryk. Ligeledes bliver gasanlægget trykafprøvet. Det anbefales at få lavet gastjek hver 2. år.


Prisen er ekskl. evt. reservedele som fx gasslange eller regulator, samt ekskl. tidsforbrug eksempelvis på rens bag køleskab eller varmeovn.

Pris kr. 995,-

Lille eftersyn

Indeholder smøring af undervogn, kontrol af lys, kontrol af bremser mv.

Pris kr. 2.795,-

Stort eftersyn

Indeholder gastest, smøring af undervogn, kontrol af lys og bremser mv.

Pris kr. 3.795,-

Udskiftning af Glykol

Udskiftning af Glykol i Alde Centralvarme - ex. væske. Det anbefales til alle vogne mindst hvert 3. år.

Pris kr. 2.295,-

Fugttest med måling og rapport

Fugttest er et totaltjek for fugt og karosseritæthed både indvendigt og udvendigt. I tjekket indgår måling af alle vognens hjørner, gaskasse, døre, vægge, vinduer, tagluger, skorstene, serviceklapper, påfyldningsstudser osv. Der bliver gjort opmærksom på eventuelle udbedringer, der bør foretages. Vi udsteder en servicerapport som dokumentation.

Pris kr. 995,-

Tæthedssikring (uden måling og rapport)

Sammen med reklamationsretten opererer vores mærker med en "Tæthedssikring" (varighed 3, 5, 6 eller 10 år alt efter mærke). For at Tæthedssikringen har sin gyldighed, skal vognen en gang om året have udført et tæthedseftersyn. Eftersynet omfatter en visuel gennemgang af karosseriet i alle hjørner og samlinger, ved vinduer og døre, serviceklapper, påfyldningsstudser, taggennnemføringer, forteltslampe og el-indtag. Det første eftersyn skal foretages 12 måneder efter udleveringsdatoen og derefter hver 12. måned.
Vi indrapporterer til de respektive vognfabrikker, at Tæthedssikringen er fuldført (der er ingen Servicebog længere, som der var for få år tilbage).
 
Pris for Bürstner og Sprite: Kr. 950,-
Pris for Kabe: Kr. 998,-
Pris for Weinsberg Tabbert og Knaus: Kr. 1.195,-

Komplet bremseeftersyn

Inkl. smørring af undervogn. Bremserne adskilles og smørres. Anbefales til alle vogne mindst hvert 3. år. 
 
Pris kr. 1.949,-

Bestil tid på tlf. 97125366 eller på mail service@camping-specialisten.dk


Vær obs på ved alle eftersyn:

  • Tillægspris for eftersyn af bremser ved dobbeltaksel og mover: Kr. 539,-
  • Tillægspris for eftersyn af Alde Centralvarme: Kr. 379,-
  • Alle priser er inkl. moms
KURV:
0 varer
Total: 0,00 DKK
Top 0 Kurv